En af mange

Kommentarer om alt og ingenting

Om Det at Være Speciel

Det er godt et halvt år siden jeg fik startet min blog. Blogindlæggene er begrænsede, men jeg føler selv at jeg er rimeligt godt med hvad angår dagbogsdelen.

Men hvorfor starte en blog, hvorfor være endnu en derude der råber op? Det var blandt andet derfor jeg valgte at valgte titlen “En af mange”, efterfulgt af kommentarer om alt og intet. Ret OK titel - der lidt uprætentiøst dækker over en god distance til en selv, samt at man nok lige er lidt mere speciel end de andre.

Et af målene var at få samlet mit indhold. Det skal ikke forurenes af alle de andre på facebook og twitter. Og det er mere eller mindre lykkedes. Jeg er sjældent på facebook, og jagter i mindre grad de vanedannende likes. Twitter er ligesom gledet ud, jeg checker det end ikke længere. Og ja - dagbogen er som sagt i gang. Om der er nogle der checker - ja, det ved jeg heller ikke. Men jeg er til reds med at det bliver holdt up to date, og jeg selv har fuld kontrol over flowet.

Og nu til det med at være speciel - for jeg kan godt lidt at være speciel. Og trods titlen en af mange, så er jeg det ikke - jeg er en ener blandt de andre, jeg er speciel!

Hvis man vil finde ud af hvor speciel man er - ja, så skal man blot google sig selv (det tror jeg ikke at der er andre der gør - men det er et rigtig godt tip). Og når man har googlet sig selv - så kan man da også lige google “En af mange”, og se hvor højt oppe man er.

Vupti - det øverste hits er En af mange - men det er ikke min blog. Det er en 27 årig mor, der også skriver “om alt og intet”. Og just som man tror at hun har betalt sig til en top position, og stjålet min titel, ja, så har hun haft sin blog siden 2010 hvor hun har delt sine erfaringer om børnesko, strikketøj og alskens andre nørklerier???

Så nu burde man naturligvis ændre sin blog titel til noget virkelig genialt - og selvfølgelig checke at den er enestående. Eller også kunne man blot lade stå til - og vide at man muligvis ikke er så speciel endda. Men alligevel vide at man får skrevet små noter om ens gøren og laden, hvilket vel egentlig var målet med det hele?