Prinsessen var edderspændt rasende fordi Gaduesen havde lovet at bygge hende et slot førend månen stod op.

“Og det der!”, skreg hun, “Er det virkelig alt hvad du har præsteret!”

Prinsessen satte derefter sit sureste fjæs op.

Gadusen var også temmelig gnaven - for kongen havde lovet ham en en smuk og nænsom prinsesse. “Og nu”, tænkte gadusen, “sidder kongen sikkert og gnider sig i hænderne af fryd over at være kommet af med sådan en mokke!”

Gaduser kan nemlig kun gøre deres gerning så god som den er tænkt af den der udsteder den - og det var ligesom ikke hans fejl at prinsessens tanker ikke var kønnere.

Det var Gadusen så venlig at fortælle Prinsessen - og det er der udtrykket en på singadusen kommer fra!