Engang for længe længe siden fik jeg en ide til at lave et stave program.

Ideen er simpel. Man bruger ens egne billeder til at lære at stave - og den indbyggede stemme fortæller hvad der skal staves til.

Ja - det er en af udfordringerne ved at få børn. Man får spørgsmål som man ikke rigtig kan svare på.

Til gengæld nåede jeg at tælle til 214 inden August fik taget tøj på i morges - hvilket efter min mening er tæt på en evighed.

Det var også her jeg tænkte, at det burde være relativt let at besvare Augusts spørgsmål - så jeg fik hacket noget forfærdeligt pythonkode sammen, der bruger den indbyggede talesynthesizer til at sige et udvalg af numrene mellem en og en million og på den baggrund estimere hvor lang tid det tager.

Det er godt et halvt år siden jeg fik startet min blog. Blogindlæggene er begrænsede, men jeg føler selv at jeg er rimeligt godt med hvad angår dagbogsdelen.

Men hvorfor starte en blog, hvorfor være endnu en derude der råber op? Det var blandt andet derfor jeg valgte at valgte titlen “En af mange”, efterfulgt af kommentarer om alt og intet. Ret OK titel - der lidt uprætentiøst dækker over en god distance til en selv, samt at man nok lige er lidt mere speciel end de andre.

Prinsessen var edderspændt rasende fordi Gaduesen havde lovet at bygge hende et slot førend månen stod op.

“Og det der!”, skreg hun, “Er det virkelig alt hvad du har præsteret!”

Prinsessen satte derefter sit sureste fjæs op.

Gadusen var også temmelig gnaven - for kongen havde lovet ham en en smuk og nænsom prinsesse. “Og nu”, tænkte gadusen, “sidder kongen sikkert og gnider sig i hænderne af fryd over at være kommet af med sådan en mokke!”

Gaduser kan nemlig kun gøre deres gerning så god som den er tænkt af den der udsteder den - og det var ligesom ikke hans fejl at prinsessens tanker ikke var kønnere.

Det var Gadusen så venlig at fortælle Prinsessen - og det er der udtrykket en på singadusen kommer fra!

Det er forunderligt hvor hurtigt tiden går! Vi har allerede boet i Zahlmannsvænget i et helt år.

Det er ikke forunderligt hvor hurtig man kan vænne sig til større plads - eller at børnene alligevel ikke vil ud i haven og lege - nu da de har den. Eller at de meget hellere vil lege i stuen i stedet for deres værelser. Eller at vi ikke rigtigt har fået så meget op på væggene eller faste lamper i stuen. Men det skal nok komme! Det er heller ikke forunderligt at man allerede er blevet Liguster Fascist¹!

Vi har fået et dejligt bryggers og fået malet loftet i stuen (mange tak til svigerforældrene for en kæmpe indsats, der måske noget uretfærdigt blev belønnet med en aprilsnar ²). Vi har fået ny tagrem og vi har fået fliser i det meste af indkørslen - så vi kan spare udgifterne til en firhjulstrækker.

DET der er forunderligt - er at vi næsten allerede har glemt hvordan det er at bo i lejlighed - og hvor mange historier det er lykkedes os at samle op om vores eget hus i den korte tid som vi har boet her.

Jeg er doven! Det kommer sikkert ikke som en overraskelse for dem der kender mig - men nogle gange kommer det som en overraskelse for mig selv.

Og det kommer især som en overraskelse hvor store anstrengelser jeg gør mig for at lave ingenting.

Helst vil jeg gøre så lidt som muligt for at gøre de ting der er svære - f.eks. at blogge. Så hvis man kan slippe for at blogge ved at lave et script der gør det super enkelt at blogge med byword fra octopress - ja, så gør man da det, gør man ikke.

Og det er så lige hvad dagens togtur gik med - et script der læser mine byword tekster. Hvis der står “# blog Blogtitel” i indlægget - jamen, så bliver det da blogget. Lige gyldigt om jeg sidder og skriver på min iPad eller på computeren.

Det er smart - og denne første post beviser det. Kom nu - synkroniser dig!

Nå jo - scriptet, det kan hentes her

Måske undrer du dig over titlen - fra Dagbog til Blog. For er en blog da ikke en dagbog. Nej, det behøver det ikke at være. F.eks. er dette et typisk blog indlæg fra en nørd, der endelig har fundet et metode til automatisk at overføre sine dagbogsindlæg f.eks skrevet på vores iPad i Day One, hvorefter det går gennem skyen og lige pludseligt ender på min blog.

“Hvad betyder det for mig?”, kunne du med stor ret spørge.

Hvis du blot er en almindelig dødelig der interesserer dig for personen bag bloggen - ja, så betyder det at der nu er en Dagbog fane på bloggen - og at den ganske let og ofte vil blive opdateret. For mig, betyder det at jeg slipper for at poste alskens billeder mm til facebook eller et andet medie, hvor jeg ikke rigtig har kontrol med flowet.

Hvis du er en nørd som mig - ja, så kan du se mit arbejdsflow og downloade mit script der genererer dagbogen fra day ones mappe lige nedenfor.

Internettet er stort. Uendelig mange bloggere er derude. Nogle bliver læst, andre bliver ikke. For mig handler bloggen om at samle nogle af de tanker og ideer sammen som jeg har om alt og ingenting. Så jeg har endelig fået taget mig sammen til at sætte en blog op.

Indtil videre indeholder bloggen kun nogle samlinger fra mit tidligere liv som Forsker. Det fylder stadig en del af mit liv - så det er rart at have fået samling på det. Forhåbentlig kommer der nye indlæg, fra mit nye liv som udvikler.

Jeg har også fået samlet en del af de skriblerier som jeg har lavet igennem tiderne. Eller rettere, hovedsageligt fra den gang man ikke blev forstyrret af internettet og al det indhold der hele tiden bliver smidt efter en. Om internettet er godt eller skidt for kreativiteten - ja, det er spørgsmålet.

Håber at i der læser med tager godt i mod bloggen - ellers er jeg blot selv tilfreds med at få samlet mine tanker et enkelt sted.

Jesper Kleis